Efterfølgende sendte HBN denne spændende beretning.
Sidste år af mit praktiske landbrugsarbejde (1954-55) var på den store gård Østre Kejlstup på vel 300 tdr. land. (Tidligere var den på 400 tdr. land.) Jeg var forkarl med mange pligter og ret få beføjelser. Mine pligter omfattede kun markarbejdet. Arbejdet med de 55 køer blev klaret af en fodermester, hans kone og en ung medhjælper. Den store svinebesætning, hovedsageligt slagtesvin, blev klaret af den dygtige 28/29-årig svinefodermester, Olav Korsgård, med baggrund i Ladelund Landbrugsskole. Jeg mødte ham ved hans 50 års jubilæum på Ladelund. På fodermesterens månedlige fridage overtog jeg køerne med ekstrabetaling, 20 kr. / dag.
Gården blev drevet af en forpagter, Niels Chr. Thomsen. Gården ejedes af Niels Christians far, som havde den store gård, Eriksborg i Grauballe og af en velhavende tømmerhandler i Silkeborg. Gården var af ejerne sikkert tænkt som en god langsigtet investering. Alt er nu bebygget med industribygninger og parcelhuse, så investering har været god.Det kan derfor undre, at gården var så veludbygget med stor 2-etages svinestald. Der var en række af nye velindrettede værelser til karlene med centralvarme, bad og toiletter. Værelserne var dog i enden af svinestalden. Her boede så Holger, Karlsen og Anker og i den anden række boede Vilhelm. Olav Korsgård boede måske i et værelse i hovedbygningen. Kostalden var ligeledes relativt ny og velindrettet med vist 55 køer med tilhørende slagtekalve og andet opdræt. Hver 4. søndag var køerne mine med malkning med 3 spandemaskiner! Uendeligt mange trillebøre med roer, ensilage og møg. Endvidere vask af måske 22 mælkejunger sammen med alt det andet. Det var lange dage, men med den kun beskedne ekstrabetaling.
Mandskabet i min afdeling bestod af 3 karle (Karlsen fra Lolland og Anker fra det lokale), mig selv inklusiv samt af Alfred med ansvar for de større, specielle maskiner, bl.a. en ”stor” traktor en W6, som også blev brugt til transport af kartofler til et kogeanlæg i Funder, de 2 grå Fergusoner kunne umuligt klare Funder bakke.
Foruden det manuelle arbejde havde jeg også en del bogføring. Der blev ført et detaljeret arbejdsregnskab med opgørelse af tidsforbrug på de forskellige afgrøder. Foruden karlene og Alfred var der 2 – 3 næsten faste daglejere. Så ved fyraften skulle der sammentælles 54 arbejdstimer, 6 mand a 9 timer. Kunne man ikke finde på andet, kunne man jo have brugt mange timer i skoven.
Gårdens arealer var vidt forskellige, en del var meget sandet nede i Gudenådalen. Den anden del almindelig god morænejord. De to arealer var adskilt af en skovbevokset stejl skrænt, som næsten kun kunne befares ned ad bakke.
Den store husholdning var vist under kommando af fru Thomsen, som vi dog aldrig så. Det skete dog, at jeg skulle køre Peter (5-årig søn) i børnehave i Silkeborg i den sorte VW, når familien var optaget. VW havde nummer R+ 2cifre og var derfor let kendelig. Folk hilste på den, når jeg kørte forbi, og mændene lettede på hatten. Personalet i husholdningen var 2 piger, en kokkepige, Mona og en stuepige samt Vilhelm. Vilhelm var vel i 50’erne og boede sammen med vi andre i rækken af karleværelser. Vilhelm havde vist altid været på gården og var efter egen vurdering gårdens vigtigste person. Han havde mange betydningsfulde jobs. Han passede hønsene og delvis hestene. Han bar brænde op til de mange kakkelovne i hovedbygningen. Hver eftermiddag fyrede han op i centralfyret som forsynede karlekamrene med varme og bad med varmt vand. Det var guld værd! Det skete, at Vilhelm trak i det pæne tøj med slips og tog til Silkeborg og besøgte værtshusene. Efter et par dage kom han hjem igen og fortsatte sit betydningsfulde arbejde.Beretningen om mit arbejdsliv på Østre Kejlstrup kommer først og fremmest til at handle om kartofler. Jeg mener, at man havde 40 tdr. land med den afgrøde. Så kan man jo begynde at regne på det, 20 ha a 30 tons pr. ha, giver 6000 tons. 1 meter række svarer til 0,6 kvm., markerne som helhed må derfor være 33 rækkekilometer. Efter tilberedning af markerne var mit arbejde at køre med 2-rækket kartoffellægger. I starten med heste, Hestetræk giver jo et blødt og roligt træk, så læggekartoflerne forbliver i kopelevatorkæden og bliver lagt regelmæssigt. Kartoffellæggeren blev derefter ombygget til traktortræk, så det var lettere at se en ende på lægningen. Næste proces var radrensning og genopsætning af kammene, det var Ankers og Carlsens arbejde! Når kartoflerne stod pænt i rækkerne, blev jeg sendt i marken under instruktion af konsulent Søndergård. Jeg skulle opgrave og fjerne alle fremmede sorter og virussyge planter i læggekartoffelmarkerne. Markerne blev godkendt af konsulenten! Sprøjtning mod skimmel og senere for nedvisning blev vist klaret af maskinstation. Optagning blev klaret med en 2-rækket optager, som lagde kartofler i en pæn dobbelttrække. Et meget stort antal koner fra Silkeborg tog så fat og samlede kartoflerne i kurve, som blev hældt i den almindelig landbrugsvogn trukket af heste. Opsamlingen blev betalt pr. 100 favne. Niels Christian opmålte rækkerne med favnemålet. Konerne mente, han snød dem. Og så nedlagde de arbejdet. Derefter blev opmåling og afregning overladt til mig, som man åbenbart havde mere tillid til.
Kartoflerne blev så kørt til det ventilerede kartoffelhus og læsset ind i de mange rum, på måske 3 x 3 x 2½ meter. Næste proces var så sorteringen med avanceret sorteremaskine med rullebord, så alle ukurante knolde kunne frasorteres. Min opgave var afvejning, opsækning og kvalitetskontrol, igen under instruktion og kontrol af planteavlskonsulenten. Sækkene med læggekartofler blev syet og forsynet med plombe. Affaldskartoflerne blev af Alfred kørt til Funder og dampkogt og ensileret i siloen ved svinehuset. De dyrkede sorter var vist Bintje og Alfa. Bintje er god spisekartoffel, mens den rigtydende Alfa er brugbar som melkartoffel, foderkartoffel og til nød som melet spisekartoffel. En stor del af alfakartoflerne blev sækket op som skibsproviantering og eksporteret i plomberede sække.
Generalstrejken: I 1956 brød storkonflikten ud på det danske arbejdsmarked. Fagbevægelsen havde stillet krav om nedsættelse af den ugentlige arbejdstid fra 48 til 44 timer om ugen, med fuld lønudligning, løntillæg til de lavtlønnede, ligeløn og flere andre tungtvejende krav. Forhandlingerne brød sammen, midt i marts måned opgav forligsmanden og de første strejker begyndte. Men da afstemningsresultatet forelå den 12.april, var der et nej-flertal på arbejderside. Natten mellem den 12. og den 13. april ophævede regeringen det forkastede mæglingsforslag til lov. På Kejlstrup mærkede vi i høj grad strejken. Fodermester, de 3-4 daglejere strejkede. Tilbage var vi så svinefodermester og vi 3 karle. Vi skulle passe køerne og alt det øvrige. Køerne var min opgave, men jeg fik hjælp af Olav, svinefodermesteren. Markerne blev forberedt til såning af de 2 unge karle med de grå Fergusoner. Jeg såede så markerne om natten! Der blev en alvorlig plet på sædemandens ære. Efter en omgang svandt det for lidt i såkassen, noget måtte være galt. Såmaskinens gearkasse faldt delvis ud af hak. Meget pinligt, Niels Chr. undlod ikke at gøre opmærksom på det pinlige i det, senere måtte jeg ud og genså trækket. Alt gik dog ikke i stå på Østre Kejlstrup, benzintankene var velopfyldte inden strejken, så Fergusonnerne kunne køre hele strejkeperioden. Efter en uges tid kunne vi igen købe benzin og jeg køre på motorcyklen.
Kornhøst (1955) foregik med selvbinder. Lidt skuffende, lidt før høst dukkede der en stor ny mejetærsker op i maskinhuset. Den kom ikke ud at køre. Jeg tror, den kun havde funktion som afskrivningsobjekt, der måtte vist straksafskrives 15 – 30 % af værdien! Kornet blev kørt i stakhjelm eller tærsket direkte fra marken. I forlængelse af kostalden stod tærskeværket, et nyt 38 tommers Nordsten. Kornet blev så kørt hen til loftet over den gamle hestestald og båret på loftet. Senere blev det så kørt til møllerummet i forlængelse af kostalden.
Der var som nævnt en ny 2 etagers svinestald med nogle hundrede slagtesvin. Fodringen var lidt speciel. I vinterperioden blev svinene fodret med sukkerroer ”ad libitum” plus 1,25 kg kraftfoderblanding, som Olav blandede af korn, kødbenmel, soyaskrå og vist også skummetmælkspulver. I sommerperioden blev der fodret med kogte, ensilerede kartoftler, men kun med 1 kg tilskudsfoder. Langs siden af svinestalden var der anlagt en lang silo til de kogte, ensilerede kartofler. Alle affaldskartofler blev kogt ensileret sammen med dele af alfakartoflerne.
Gudenådalen, øst for landevejen til Randers. Marken var udlagt til brug for svæveplaner. Lejlighedsvis fik vi en tur med kig på egnen. Det var vist som kompensation for arbejdet med at bjerge et fejllandet svæveplan, man kunne jo komme til at lande i en roemark.
Andre dele af marken blev dyrket med gulerødder. Igen var det konerne fra Silkeborg, der lå på knæ og lugede og senere tog gulerødderne op. Hvor de blev afsat, ved jeg ikke.
Uendelig mange detaljer kunne fremdrages fra mit år på Østre Kejlstrup. Håber igen at kunne gense området og måske ikke genkende noget.
Holger Busch Nielsen
Landbrugslærer, cand.agro, Ladelund 1964-99.
Landbrugskonsulent i Hjørring Amt og Svendborg Amt.
Elev på Askov Højskole og senere Ladelund Landbrugsskole.
Født 1931.
