Hvad samler landbrugsmuseet på?

Museet modtager maskiner, redskaber og genstande, som har haft tilknytning til det midtjyske.

Hovedparten af de udstillede genstande er enten udlånt eller skænket af nuværende eller tidligere medlemmer af Søhøjlandets Landboforening.

"> ">
Tidsperioden dækker hele landbrugsudviklingen fra de store landbrugsreformers tid og den begyndende mekanisering fremt til vore dages moderne landbrug.

De ældste redskaber er fra 1850´erne. En af de mere specielle ting er en kampplov udført i egetræ fra 1885. Det ældste egentlige landbrugsredskab er en svensk harve fra 1846.

I samlingen indgår ligeledes en række håndredskaber, køkkenudstyr samt værktøj til forskellige håndværk i midten af 1800 tallet.