Søndag den 28, august 2022 havde vi besøg på Museet af Lars Stougaard fra Resenbro.
Lars er født og opvokset på en gård i Borridsø og er i dag 78 år.
Lars fortalte en historie om den gang de fik grønthøster i 1959. Lars’ far Saga Stougaard havde nok synet, at det var lidt en stor investering og derfor kørte de om efteråret ud og toppede roer af for folk. Lars var den gang 15 år gammel og var hjemme det efterår. Så han fik tjansen som traktorfører og kørte ud med deres røde Ferguson 35, den nyindkøbte Taarup bugserede grønthøster og en 4 hjulet gummivogn.
Rød Ferguson 35 med grønthøster og firhjulet vogn, meget lig det Lars kørte med.
(Kilde: Bogen ”Den grå slider og dens røde efterfølger” Jørgen Kjær, Forlaget Motorploven 20xx)
De kørte på timeløn og tog den formidable sum af 30,- kr. i timen for traktor, grønthøster, vogn og chauffør. De fleste brugte roetoppen, så den skulle køres hjem og kommes i silo og ensileres, som kreaturfoder om vinteren. Men der var også enkelte, der bare fik blæst toppen ud på marken, som de fleste gør i dag (Altså de få der stadigvæk har roer til foder).
Lars førte et omhyggeligt regnskab med timer for hver landmand de havde udført arbejde for. I efteråret 1959 blev der sendt regninger ud for 845,- kr. svarende til 28 fakturerede timer. Den største regning var på
240,- kr. for 6 timers arbejde. De mindste var på 10,- kr. for 20 min. arbejde.
Der blev toppet roer af hos 48 gårde i nabolaget. Så der er nok også gået noget tid med at køre fra sted til sted.
Lars fortalte, at hos den største kunde blev roetoppen bare blæst ud på marken og det var et ret stort stykke med roer. Det varede til ud på aftenen og på et tidspunkt skulle han af for at tisse. Da han står ved siden af traktoren, ser han at udstødningsmanifolden er rødglødende og nærmest gennemsigtig. Så den lille traktor var på hårdt arbejde.
Den var måske også lige i det mindste til at gå med en grønthøster og i hvert fald var brændstofforbruget mindste en halv gang større end ved andre markopgaver.
Når roetoppen skulle køres i silo, blev den blæst på en 4 hjulet gummivogn og der var altid 2 – 3 naboer sammen om at køre fra og læsse op i siloen, der forgik med håndkraft. Lars skulle således kun kører traktoren i marken og toppe roerne af.
Kopi af Lars’ regnskab for aftopning af roer i efteråret 1959
Historien fortæller om den tid hvor mekaniseringen i landbruget rigtig tog fart op gennem 1950’erme og 1960’erne. Hvor de første maskinstationer også dagens lys, i første omgang med udbringning af staldgødning de såkaldte ”Møgcirkus” og senere med sprøjtning og alle de øvrige markopgaver, der med tiden er kommet til.
I begyndelsen var det landmænd, der selv havde investeret i en ny maskine, der kørte ud og dermed fik en ekstra indtægt. På samme måde fik mange finansieret deres første traktor ved at byde ind på en mælkerute eller to og kørte mælk til mejeriet.
