Museet er beliggende på en plads, hvor der før i tiden lå avlsbygninger til gården Øster Kejlstrup. En gård hvis historie går tilbage til omkring år 1400.
Øster Kejlstrup var en af Silkeborgegnens store gårde. I “Danske gårde” fra 1908 opgives, at den har et tilliggende på 477 tønder land, deraf ager 400, resten i skov og mose med videre.
I 1961 blev gården købt af Silkeborg Kommune, der over en årrække udstykkede arealet til industri- og anden bebyggelse.
I årene efter 1970 blev avlsbygningerne – og senest hovedbygningen – nedbrudt for så at give plads til industri og servicebebyggelse. Bl.a blev her plads til kontorlokaler for Silkeborg og Omegns Landboforening, der senere er blevet en del af Søhøjlandets Landboforening.
Museets samling er baseret på hestetrukne redskaber med et begrænset spektrum fra 1840-1930. Museet er som sagt den sidste rest fra herregården Øster Kejlstrup, hvor den blev brugt som kartoffelkælder, og det giver et kryptagtigt indtryk, hvor man føler den næsten forsvundne slægts hårde kamp for tilværelsen. Resten af de gamle landbrugsredskaber står i en nyopført hal fra 1997.
Man kan nikke genkendende til nye forbedringer og opfindelser, hvor hver lille forbedring er høstet igennem bitre erfaringer og hårdt slid. Museet er en selvejende institution, men henhører juridisk under Søhøjlandets Landboforening og drives med frivillig arbejdskraft.